﻿1
00:00:02,000 --> 00:00:04,090
Dette er ESOcast!

2
00:00:04,090 --> 00:00:07,760
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,

3
00:00:07,760 --> 00:00:10,270
det Europæiske Syd Observatorium, 

4
00:00:10,270 --> 00:00:18,010
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.

5
00:00:20,270 --> 00:00:23,300
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast. 

6
00:00:23,500 --> 00:00:27,950
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012

7
00:00:27,950 --> 00:00:30,600
vil vi vise otte særlige indslag,

8
00:00:30,600 --> 00:00:35,580
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.

9
00:00:39,260 --> 00:00:44,850
At fange lys

10
00:00:50,500 --> 00:00:52,330
I et halvt århundrede,

11
00:00:52,330 --> 00:00:57,480
har det Europæiske Syd Observatorium fremvist universets pragt.

12
00:01:04,230 --> 00:01:06,320
Stjernelys regner ned over Jorden.

13
00:01:08,370 --> 00:01:11,050
Gigantiske teleskoper fanger de kosmiske fotoner,

14
00:01:11,050 --> 00:01:14,920
og fører dem til højteknologiske kameraer og spektrografer.

15
00:01:18,070 --> 00:01:22,790
I dag er de astronomiske billeder meget anderledes end dem fra 1960'erne.

16
00:01:24,000 --> 00:01:27,110
Da ESO begyndte tilbage i 1962,

17
00:01:27,110 --> 00:01:31,090
brugte astronomerne store fotografiske glasplader.

18
00:01:32,530 --> 00:01:36,710
Ikke særligt følsomme, upræcise og svære at håndtere.

19
00:01:41,550 --> 00:01:45,200
Sikken en forskel nutidens elektroniske detektorer har gjort!

20
00:01:46,000 --> 00:01:48,480
De fanger næsten alle fotoner.

21
00:01:49,000 --> 00:01:51,980
Billederne er tilgængelige med det samme.

22
00:01:51,980 --> 00:01:53,920
Og vigtigst af alt,

23
00:01:53,920 --> 00:01:57,900
de kan bearbejdes og analyseres af computersoftware.

24
00:01:59,000 --> 00:02:02,670
Astronomi er virkelig blevet en digital videnskab.

25
00:02:09,530 --> 00:02:11,770
ESOs teleskoper bruger nogle af de største

26
00:02:11,770 --> 00:02:14,440
og mest følsomme detektorer i verden.

27
00:02:14,440 --> 00:02:21,440
VISTA-kameraet har ikke mindre end 16 af dem med i alt 67 millioner pixels.

28
00:02:24,020 --> 00:02:28,790
Dette enorme instrument fanger infrarødt lys fra kosmiske støvskyer,

29
00:02:28,790 --> 00:02:30,120
nyfødte stjerner

30
00:02:30,120 --> 00:02:33,190
og fjerne galakser.

31
00:02:40,510 --> 00:02:46,180
Flydende helium holder detektorerne på minus 269 grader Celsius.

32
00:02:46,180 --> 00:02:49,930
VISTA kortlægger den sydlige himmel,

33
00:02:49,930 --> 00:02:53,650
som en opdagelsesrejsende, der undersøger et ukendt kontinent.

34
00:02:56,460 --> 00:02:59,890
VLT Survey Telescope er en anden opdagelsesmaskine,

35
00:02:59,890 --> 00:03:02,630
men den arbejder ved synlige bølgelængder.

36
00:03:09,000 --> 00:03:12,650
Dets kamera, kaldet OmegaCAM, er endnu større.

37
00:03:12,650 --> 00:03:18,220
32 CCDer arbejder sammen for at producere spektakulære billeder

38
00:03:18,220 --> 00:03:23,080
med et ufatteligt antal pixels på 268 millioner.

39
00:03:25,850 --> 00:03:28,910
Synsfeltet er én kvadratgrad

40
00:03:28,910 --> 00:03:31,960
- fire gange større end fuldmånen.

41
00:03:34,650 --> 00:03:39,200
OmegaCAM genererer halvtreds gigabyte data hver nat.

42
00:03:40,000 --> 00:03:43,510
Og det er bare pragtfulde gigabytes.

43
00:03:46,660 --> 00:03:49,790
Kortlægningsteleskoper som VISTA og VST

44
00:03:49,790 --> 00:03:53,880
gennemsøger også himlen for sjældne og interessante objekter.

45
00:03:54,480 --> 00:03:57,830
Derefter bruger astronomer VLTs rene kraft

46
00:03:57,830 --> 00:04:01,470
til at studere disse objekter i stor detalje.

47
00:04:04,270 --> 00:04:06,360
Hvert af VLTs fire teleskoper

48
00:04:06,360 --> 00:04:08,780
har sit eget sæt af unikke instrumenter,

49
00:04:08,780 --> 00:04:11,780
hvert med sin egen særlige styrke.

50
00:04:12,980 --> 00:04:20,290
Uden disse instrumenter, ville ESOs gigantiske øje mod himlen være blindt.

51
00:04:21,329 --> 00:04:27,910
De har fantasifulde navne som ISAAC, FLAMES, HAWK-I og SINFONI.

52
00:04:28,860 --> 00:04:33,330
Gigantiske højteknologiske maskiner, hver på størrelse med en lille bil.

53
00:04:35,000 --> 00:04:36,500
Deres formål er:

54
00:04:36,500 --> 00:04:41,850
at registrere de kosmiske fotoner og indhente enhver lille bid af information.

55
00:04:44,000 --> 00:04:48,610
Alle instrumenterne er unikke, men nogle er mere specielle end andre.

56
00:04:48,610 --> 00:04:55,350
For eksempel bruger NACO her og SINFONI VLTs adaptive optik system.

57
00:04:58,500 --> 00:05:01,430
Lasere skaber kunstige stjerner,

58
00:05:01,430 --> 00:05:05,200
der hjælper astronomer med at korrigere for atmosfærens forstyrrelser.

59
00:05:11,830 --> 00:05:16,230
NACOs billeder er lige så skarpe, som hvis de var taget fra rummet.

60
00:05:19,000 --> 00:05:24,700
Og så er der MIDI og AMBER. To interferometriske instrumenter.

61
00:05:25,500 --> 00:05:30,310
Her bringes lysbølger fra to eller flere teleskoper sammen,

62
00:05:30,310 --> 00:05:33,860
som hvis de var fanget med ét gigantisk spejl.

63
00:05:36,500 --> 00:05:37,500
Resultatet:

64
00:05:38,260 --> 00:05:40,390
de skarpeste billeder du kan forestille dig.

65
00:05:44,500 --> 00:05:47,370
Men astronomi handler ikke kun om at tage billeder.

66
00:05:47,370 --> 00:05:49,060
Hvis du går efter detaljerne,

67
00:05:49,060 --> 00:05:53,270
er du nødt til at dissekere stjernelyset og studere dets sammensætning.

68
00:05:56,320 --> 00:06:00,030
Spektroskopi er et af astronomiens mest værdifulde redskaber.

69
00:06:05,820 --> 00:06:09,760
Ikke mærkeligt at ESO har nogle af verdens mest avancerede spektrografer,

70
00:06:09,760 --> 00:06:12,220
som den kraftfulde X-Shooter.

71
00:06:13,400 --> 00:06:18,410
Billeder er smukkere, men spektre afslører mere information.

72
00:06:22,250 --> 00:06:23,500
Sammensætning.

73
00:06:24,500 --> 00:06:25,760
Bevægelser.

74
00:06:26,750 --> 00:06:28,040
Aldre.

75
00:06:34,250 --> 00:06:38,990
Atmosfærerne på exoplaneter, der kredser om fjerne stjerner.

76
00:06:42,530 --> 00:06:46,870
Eller nyfødte galakser på kanten af det synlige univers.

77
00:06:50,330 --> 00:06:55,510
Uden spektroskopi ville vi bare være opdagelsesrejsende, der stirrede på et smukt landskab.

78
00:06:55,510 --> 00:06:56,960
Med spektroskopi,

79
00:06:56,960 --> 00:07:02,550
lærer vi om landskabets topografi, geologi, udvikling og sammensætning.

80
00:07:12,240 --> 00:07:14,060
Og der er én ting mere.

81
00:07:18,040 --> 00:07:22,910
Trods sin rolige skønhed, er universet et voldsomt sted.

82
00:07:24,990 --> 00:07:26,680
Ting støder sammen i natten,

83
00:07:26,680 --> 00:07:30,660
og astronomer vil gerne fange alle af disse begivenheder.

84
00:07:34,000 --> 00:07:39,280
Tunge stjerner ender deres liv i gigantiske supernovaeksplosioner.

85
00:07:45,560 --> 00:07:48,450
Nogle kosmiske sprængninger er så kraftfulde,

86
00:07:48,450 --> 00:07:51,620
at de kortvarigt overstråler deres værtsgalakse,

87
00:07:51,620 --> 00:07:57,300
hvorved de oversvømmer det intergalaktiske rum med usynlige, højenergetiske gammastråler.

88
00:07:59,300 --> 00:08:04,960
Små robotteleskoper reagerer på automatiske alarmer fra satellitter.

89
00:08:04,960 --> 00:08:11,990
På få sekunder står de i den rette position til at studere eftervirkningerne fra disse eksplosioner.

90
00:08:13,160 --> 00:08:16,660
Andre roboskoper fokusere på mindre dramatiske begivenheder,

91
00:08:16,660 --> 00:08:21,490
som fjerne planeter, der passerer ind foran deres værtsstjerner.

92
00:08:24,240 --> 00:08:27,150
Kosmos er i konstant forandring.

93
00:08:27,150 --> 00:08:30,670
ESO forsøger ikke at misse et eneste hjerteslag.

94
00:08:33,000 --> 00:08:36,880
Kosmologi er studiet af universet som en helhed.

95
00:08:36,880 --> 00:08:41,090
Dets struktur, udvikling og oprindelse.

96
00:08:45,000 --> 00:08:49,800
Her er det helt afgørende at fange så meget lys som muligt.

97
00:08:49,800 --> 00:08:55,860
Disse galakser er så langt væk, at kun en håndfuld fotoner når Jorden.

98
00:08:58,000 --> 00:09:01,490
Men disse fotoner rummer spor af den kosmiske fortid.

99
00:09:03,300 --> 00:09:05,750
De har rejst i milliarder af år.

100
00:09:05,750 --> 00:09:09,450
De maler et billede af de tidlige dage i universet.

101
00:09:10,000 --> 00:09:15,130
Det er derfor, at store teleskoper og følsomme detektorer er så vigtige.

102
00:09:15,930 --> 00:09:18,050
Gennem de seneste halvtreds år,

103
00:09:18,050 --> 00:09:22,500
har ESOs teleskoper afsløret nogle af de mest fjerntliggende galakser og kvasarer,

104
00:09:22,500 --> 00:09:24,560
der nogensinde er observeret.

105
00:09:28,000 --> 00:09:31,960
De har endda været med til at afdække fordelingen af ​​mørkt stof,

106
00:09:31,960 --> 00:09:34,950
hvis natur stadig er et mysterium.

107
00:09:41,560 --> 00:09:47,770
Hvem ved hvad de næste halvtreds år vil bringe?

108
00:09:50,250 --> 00:09:54,550
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.

109
00:09:54,550 --> 00:09:57,740
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.

110
00:10:00,320 --> 00:10:01,820
ESOcast er produceret af ESO,

111
00:10:01,820 --> 00:10:03,190
det Europæiske Syd Observatorium.

112
00:10:04,000 --> 00:10:05,540
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,

113
00:10:05,540 --> 00:10:07,020
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,

114
00:10:07,020 --> 00:10:09,000
både med jord- og rumbaserede observatorier, ESO er det mest produktive observatorium i verden.

115
00:10:12,890 --> 00:10:17,680
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.

