﻿1
00:00:02,000 --> 00:00:04,000
Dette er ESOcast!

2
00:00:04,000 --> 00:00:08,000
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,

3
00:00:08,000 --> 00:00:10,000
det Europæiske Syd Observatorium, 

4
00:00:11,000 --> 00:00:18,000
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.

5
00:00:20,000 --> 00:00:23,000
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast. 

6
00:00:24,000 --> 00:00:27,500
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012

7
00:00:27,500 --> 00:00:30,000
vil vi vise otte særlige indslag,

8
00:00:30,000 --> 00:00:35,000
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.

9
00:00:40,000 --> 00:00:44,000
Nyt udsyn

10
00:00:51,000 --> 00:00:52,300
Fantastisk musik, er det ikke?

11
00:00:53,440 --> 00:00:55,800
Men lad os sige du havde en hørefejl.

12
00:00:55,800 --> 00:00:59,330
Hvad hvis du ikke kunne høre de lave frekvenser?

13
00:01:00,660 --> 00:01:02,460
Eller de høje frekvenser?

14
00:01:04,260 --> 00:01:06,950
Astronomer var tidligere i en lignende situation.

15
00:01:07,650 --> 00:01:12,960
Det menneskelige øje er kun følsomt over for en lille del af strålingen i universet.

16
00:01:12,960 --> 00:01:16,980
Vi kan ikke se lys med bølgelængder, der er kortere end violette bølger,

17
00:01:16,980 --> 00:01:19,040
eller længere end røde bølger.

18
00:01:19,770 --> 00:01:22,890
Vi kan bare ikke opfatte hele den kosmiske symfoni.

19
00:01:25,000 --> 00:01:30,500
Infrarødt lys, eller varmestråling, blev opdaget af William Herschel i 1800.

20
00:01:34,080 --> 00:01:37,130
I et mørkt rum kan du ikke se mig.

21
00:01:38,000 --> 00:01:42,580
Men tag infrarøde briller på og du kan "se" min kropsvarme.

22
00:01:45,690 --> 00:01:51,790
Ligeså afslører infrarøde teleskoper kosmiske objekter, der er for kolde til at afgive synligt lys,

23
00:01:51,790 --> 00:01:56,380
som mørke skyer af gas og støv, hvor stjerner og planeter fødes.

24
00:02:05,500 --> 00:02:06,570
I årtier,

25
00:02:06,570 --> 00:02:09,250
har ESO-astronomer været ivrige efter at udforske universet

26
00:02:09,250 --> 00:02:11,170
ved infrarøde bølgelængder.

27
00:02:11,910 --> 00:02:14,850
Men de første detektorer var små og derfor ineffektive.

28
00:02:15,490 --> 00:02:18,610
De gav os et sløret billede af den infrarøde himmel.

29
00:02:20,890 --> 00:02:24,530
Nutidige infrarøde kameraer er store og kraftige.

30
00:02:24,530 --> 00:02:29,410
De er afkølede til meget lave temperaturer for at øge deres følsomhed.

31
00:02:31,000 --> 00:02:35,820
Og ESOs Very Large Telescope er designet til udnytte dem optimalt.

32
00:02:40,710 --> 00:02:47,580
Faktisk virker nogle teknologiske trick, som interferometri, kun i infrarødt.

33
00:02:49,950 --> 00:02:54,190
Vi har udvidet vores udsyn og ser universet i et nyt lys.

34
00:02:57,860 --> 00:03:03,820
Denne mørke klat er en sky af kosmisk støv. Den dækker stjernerne i baggrunden.

35
00:03:03,820 --> 00:03:08,530
Men i infrarødt lys, kan vi kigge lige igennem støvet.

36
00:03:10,560 --> 00:03:14,040
Og her er Orion-tågen, en stjernefødeklinik.

37
00:03:14,040 --> 00:03:18,470
De fleste nyfødte babystjerner er gemt bag støvskyer.

38
00:03:18,470 --> 00:03:24,720
Igen kommer infrarødt lys til undsætning og afslører stjerner, der dannes!

39
00:03:35,920 --> 00:03:39,730
I slutningen af deres liv, blæser stjerner bobler af gas.

40
00:03:39,730 --> 00:03:43,450
Kosmiske seværdigheder ved optiske bølgelængder

41
00:03:43,450 --> 00:03:47,630
- men det infrarøde billede viser mange flere detaljer.

42
00:03:49,980 --> 00:03:52,320
Glem ikke stjernerne og gasskyerne

43
00:03:52,320 --> 00:03:57,310
fanget af det kæmpestore sorte hul i kernen af vores galakse, Mælkevejen.

44
00:03:57,310 --> 00:04:00,990
Uden infrarøde kameraer ville vi aldrig se dem.

45
00:04:03,170 --> 00:04:04,320
I andre galakser,

46
00:04:04,320 --> 00:04:09,460
har infrarøde studier afsløret fordelingen af stjerner som vores egen Sol.

47
00:04:12,410 --> 00:04:16,089
De fjerneste galakser kan kun studeres i infrarødt lys.

48
00:04:16,089 --> 00:04:19,000
Deres lys er blevet forskudt til disse lange bølgelængder,

49
00:04:19,269 --> 00:04:21,500
på grund af universets udvidelse.

50
00:04:23,890 --> 00:04:28,230
Tæt på Paranal er en lille bjergtop med en isoleret bygning på toppen.

51
00:04:28,910 --> 00:04:32,500
Inde i bygningen er 4,1 meter VISTA-teleskopet.

52
00:04:32,970 --> 00:04:36,520
Det er bygget i Storbritannien, ESOs tiende medlemsland.

53
00:04:44,100 --> 00:04:47,230
Lige nu arbejder VISTA kun i infrarødt.

54
00:04:47,230 --> 00:04:51,990
Det bruger et gigantisk kamera, der vejer det samme som en lille lastbil.

55
00:04:52,460 --> 00:04:58,540
Og ja, VISTA giver helt nye udsyn til det infrarøde univers.

56
00:04:59,880 --> 00:05:03,700
ESO har udført optisk astronomi siden sin fødsel for halvtreds år siden.

57
00:05:06,840 --> 00:05:09,850
Og infrarød astronomi i omkring 30 år.

58
00:05:15,200 --> 00:05:18,040
Men der er flere registre i den kosmiske symfoni.

59
00:05:20,000 --> 00:05:24,200
Femtusinde meter over havets overflade, højt i de chilenske Andesbjerge,

60
00:05:24,200 --> 00:05:26,400
ligger Chajnantor-højsletten.

61
00:05:27,920 --> 00:05:30,720
Astronomi kommer ikke højere end dette.

62
00:05:34,020 --> 00:05:36,740
Chajnantor er hjemsted for ALMA

63
00:05:38,030 --> 00:05:41,240
- Atacama Large Millimeter/submillimeter Array.

64
00:05:42,280 --> 00:05:44,160
ALMA er stadig under konstruktion.

65
00:05:44,650 --> 00:05:48,020
På et sted, der er så fjendtligt, at det endda er svært at trække vejret!

66
00:05:51,210 --> 00:05:54,140
Med bare ti af de 66 antenner på plads,

67
00:05:54,140 --> 00:05:58,660
begyndte ALMA sine første observationer i efteråret 2011.

68
00:06:03,080 --> 00:06:09,050
Millimeterbølger fra rummet. For at observere dem, må du være på et højt og tørt sted.

69
00:06:09,050 --> 00:06:13,810
Chajnantor er et af de bedste steder i verden til dette.

70
00:06:18,580 --> 00:06:24,360
Skyer af kold gas og mørkt støv bliver synligt i et par kolliderede galakser.

71
00:06:24,870 --> 00:06:29,440
Det er ikke hvor stjerner fødes, men hvor de bliver undfanget.

72
00:06:32,540 --> 00:06:36,170
Og disse spiralbølger, der strømmer ud fra en døende stjerne

73
00:06:36,170 --> 00:06:39,210
- kunne de skyldes en kredsende planet?

74
00:06:43,750 --> 00:06:45,480
Ved at ændre den måde vi kigger på,

75
00:06:45,480 --> 00:06:49,710
kan vi komme tættere på planeters, stjerners og galaksers oprindelse.

76
00:06:50,310 --> 00:06:53,500
Med den fulde symfoni af kosmos.

77
00:07:03,500 --> 00:07:07,600
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.

78
00:07:07,600 --> 00:07:10,730
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.

79
00:07:13,460 --> 00:07:15,000
ESOcast er produceret af ESO,

80
00:07:15,000 --> 00:07:16,500
det Europæiske Syd Observatorium.

81
00:07:16,500 --> 00:07:18,940
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,

82
00:07:18,940 --> 00:07:21,000
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,

83
00:07:21,000 --> 00:07:22,500
der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper.

84
00:07:25,970 --> 00:07:30,070
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.

