﻿1
00:00:02,000 --> 00:00:04,000
Dette er ESOcast!

2
00:00:04,000 --> 00:00:08,000
Med banebrydende videnskab og livet bag kulisserne i ESO,

3
00:00:08,000 --> 00:00:10,000
det Europæiske Syd Observatorium, 

4
00:00:11,000 --> 00:00:17,000
udforsker vi den ultimative grænse med vores vært Dr. J alias Dr. Joe Liske.

5
00:00:20,000 --> 00:00:23,000
Hej og velkommen til denne særudgave af ESOcast. 

6
00:00:24,000 --> 00:00:27,500
Op til ESOs 50 års jubilæum i oktober 2012 

7
00:00:27,500 --> 00:00:30,000
vil vi vise otte særlige indslag,

8
00:00:30,000 --> 00:00:35,000
som portrætterer ESOs første 50 år med at udforske den sydlige himmel.

9
00:00:39,000 --> 00:00:44,000
Med blikket opad

10
00:00:46,000 --> 00:00:53,000
For 167.000 år siden eksploderede en stjerne i en lille galakse, der kredser om Mælkevejen.

11
00:00:56,000 --> 00:00:58,500
På tidspunktet for den fjerne eksplosion,

12
00:00:58,500 --> 00:01:02,000
var homo sapiens lige begyndt at strejfe rundt på den afrikanske savanne.

13
00:01:05,000 --> 00:01:08,000
Men ingen kunne se det kosmiske fyrværkeri,

14
00:01:08,000 --> 00:01:13,000
da lysglimtet kun lige havde begyndt sin lange rejse mod Jorden.

15
00:01:15,000 --> 00:01:19,500
Da lyset fra supernovaen havde gennemført 98% af sin rejse,

16
00:01:19,500 --> 00:01:24,500
var græske filosoffer lige begyndt at tænke over naturen af kosmos.

17
00:01:27,000 --> 00:01:29,000
Lige før lyset nåede Jorden,

18
00:01:29,000 --> 00:01:34,000
rettede Galileo Galilei sine første primitive teleskoper mod himlen.

19
00:01:38,000 --> 00:01:41,000
Og den 24. februar 1987,

20
00:01:41,000 --> 00:01:45,500
da fotoner fra eksplosionen endelig regnede ned over vores planet,

21
00:01:45,500 --> 00:01:50,000
var astronomer klar til at observere supernovaen i stor detalje.

22
00:01:52,000 --> 00:01:54,000
Supernova 1987A

23
00:01:54,770 --> 00:01:56,460
blussede op på den sydlige himmel –

24
00:01:56,460 --> 00:01:59,440
uobserverbar fra Europa og USA.

25
00:02:00,000 --> 00:02:04,000
Men på dette tidspunkt havde ESO bygget sine første store teleskoper i Chile,

26
00:02:04,000 --> 00:02:08,000
og gav astronomer en plads på første række til dette kosmiske skuespil.

27
00:02:11,000 --> 00:02:13,500
Teleskopet er naturligvis det centrale værktøj,

28
00:02:13,500 --> 00:02:18,000
der tillader os at optrævle universets hemmeligheder.

29
00:02:19,000 --> 00:02:23,000
Teleskoper samler meget mere lys end det blotte øje,

30
00:02:23,000 --> 00:02:28,000
så de kan afsløre svagere stjerner, og lade os kigge dybere ud i rummet.

31
00:02:30,000 --> 00:02:34,000
Ligesom forstørrelsesglas, viser de også flere detaljer.

32
00:02:36,000 --> 00:02:40,000
Og når er de udstyret med følsomme kameraer og spektrografer,

33
00:02:40,000 --> 00:02:45,000
giver de os et væld af informationer om planeter, stjerner og galakser.

34
00:02:52,000 --> 00:02:56,000
ESOs første teleskoper på La Silla var en blandet flok.

35
00:02:56,000 --> 00:02:59,000
Der var alt fra små nationale instrumenter

36
00:02:59,000 --> 00:03:02,000
til store astrografer og vidvinkelkameraer.

37
00:03:12,000 --> 00:03:16,000
2,2 meter teleskopet – nu er næsten 30 år gammelt –

38
00:03:17,000 --> 00:03:20,000
laver stadig nogle af de mest dramatiske billeder af kosmos.

39
00:04:01,000 --> 00:04:03,000
På det højeste punkt på Cerro La Silla

40
00:04:03,000 --> 00:04:09,000
står ESOs største præstation i de tidlige år – 3,6 meter teleskopet.

41
00:04:09,000 --> 00:04:14,000
Med en alder på 35 år, fører det nu et andet liv som en planetjæger.

42
00:04:16,000 --> 00:04:20,500
Svenske astronomer byggede en skinnende parabol med en diameter på femten meter,

43
00:04:20,500 --> 00:04:25,000
til at studere mikrobølger fra kolde kosmiske skyer.

44
00:04:26,000 --> 00:04:31,000
Sammen har disse teleskoper været med til at afsløre det univers, vi lever i.

45
00:04:45,000 --> 00:04:49,000
Jorden er blot én af otte planeter i Solsystemet.

46
00:04:55,000 --> 00:04:57,000
Fra lille Merkur til gigantiske Jupiter,

47
00:04:57,000 --> 00:05:03,500
er disse stenkugler og gasbolde resterne fra Solens dannelse.

48
00:05:09,000 --> 00:05:14,000
Solen er til gengæld en almindelig stjerne i Mælkevejen.

49
00:05:15,000 --> 00:05:20,000
Et knappenålshoved af lys blandt hundreder af milliarder af lignende stjerner -

50
00:05:20,000 --> 00:05:25,000
såvel som oppustede røde kæmper, imploderede hvide dværge,

51
00:05:25,000 --> 00:05:28,000
og hurtigt roterende neutronstjerner.

52
00:05:29,000 --> 00:05:34,000
Mælkevejens spiralarme er fyldt med glødende stjernetåger,

53
00:05:34,000 --> 00:05:37,000
der yngler klare hobe af nyfødte stjerner,

54
00:05:37,000 --> 00:05:42,000
mens gamle kuglehobe langsomt sværmer rundt om galaksen.

55
00:05:47,000 --> 00:05:51,500
Og Mælkevejen er blot én af utallige galakser i et enormt univers,

56
00:05:51,500 --> 00:05:57,000
der har udvidet sig lige siden big bang for næsten 14 milliarder år siden.

57
00:06:05,000 --> 00:06:10,000
Gennem de seneste 50 år har ESO været med til at afdække vores plads i universet.

58
00:06:10,000 --> 00:06:14,000
Og ved at vende blikket opad, har vi også opdaget vores egen oprindelse.

59
00:06:14,500 --> 00:06:20,500
Vi er en del af den store kosmiske historie. Uden stjerner ville vi ikke være her.

60
00:06:24,000 --> 00:06:28,000
Universet startede ud med brint og helium, de to letteste grundstoffer.

61
00:06:29,000 --> 00:06:34,000
Men stjerner er atomkerneovne, der omdanner lette grundstoffer til tungere.

62
00:06:36,000 --> 00:06:40,000
Og supernovaer som 1987A

63
00:06:40,000 --> 00:06:44,000
beriger universet med produkterne fra denne stjernealkymi.

64
00:06:47,000 --> 00:06:51,000
Da Solsystemet blev dannet, for knapt 4,6 milliarder år siden,

65
00:06:51,000 --> 00:06:55,000
indeholdt det små mængder af disse tungere grundstoffer.

66
00:06:55,000 --> 00:07:00,000
Metaller og silikater, men også kulstof og ilt.

67
00:07:01,000 --> 00:07:06,000
Kulstoffet i vores muskler, jernet i vores blod og kalken i vores knogler,

68
00:07:06,000 --> 00:07:09,000
blev alt sammen dannet i en tidligere generation af stjerner.

69
00:07:09,000 --> 00:07:13,000
Du og jeg blev bogstavelig talt lavet i himlen.

70
00:07:14,000 --> 00:07:17,000
Men svar fører altid til nye spørgsmål.

71
00:07:17,000 --> 00:07:21,000
Jo mere vi lærer, desto større bliver mysterierne.

72
00:07:23,000 --> 00:07:27,000
Hvad er galaksers oprindelse og endelige skæbne?

73
00:07:31,000 --> 00:07:36,000
Er der andre solsystemer derude, og kan der være liv på andre verdener?

74
00:07:43,000 --> 00:07:49,000
Og hvad lurer der i det mørke hjerte af vores galakse, Mælkevejen?

75
00:08:00,000 --> 00:08:04,000
Astronomer havde et klart behov for mere kraftfulde teleskoper.

76
00:08:04,000 --> 00:08:07,000
Og ESO forsynede dem med revolutionerende nye værktøjer.

77
00:08:16,000 --> 00:08:20,000
Dette er Dr. J, der afslutter denne særlige episode af ESOcast.

78
00:08:20,000 --> 00:08:23,000
Tag med mig igen næste gang på et andet kosmisk eventyr.

79
00:08:26,000 --> 00:08:28,000
ESOcast er produceret af ESO,

80
00:08:28,000 --> 00:08:30,000
det Europæiske Syd Observatorium.

81
00:08:30,000 --> 00:08:31,000
ESO, det Europæiske Syd Observatorium,

82
00:08:31,000 --> 00:08:33,000
er den mest fremtrædende mellemstatslige videnskabelige og teknologiske organisation indenfor astronomi,

83
00:08:33,000 --> 00:08:35,000
der designer, opfører og driver verdens mest avancerede jordbaserede teleskoper.

84
00:08:39,000 --> 00:08:45,000
Transskription af ESO; oversættelse af Tycho Brahe Planetarium.

85
00:08:57,000 --> 00:09:00,000
Nu hvor du har styr på ESO,

86
00:09:02,000 --> 00:09:06,000
så rejs ”ud af denne verden” med Hubble.

87
00:09:08,000 --> 00:09:10,000
Hubblecast viser de nyeste opdagelser

88
00:09:10,000 --> 00:09:14,000
fra verdens mest anerkendte og værdsatte rumobservatorium,

89
00:09:17,000 --> 00:09:20,000
NASA/ESAs Rumteleskop Hubble.

